Fysiurgisk Massage

Fysiurgisk massage er dybdemassage – hvor der bruges forskellige massageteknikker til at gennemarbejde muskulaturen, såvel på overfladen som i dybden.

Massage er en oldgammel videnskab og kunst – og kendt behandlingsmetode ca. 5000 år tilbage til Kina.

Længe før man blev afhængig af medikamenter og højt udviklet teknologi til sygdomsbekæmpelse, anvendte man massage til at helbrede både fysiske og sjælelige lidelser ofte sammen med urter og planteudtræk.

Massage hjælper til med at fjerne spændinger og give ømme muskler smidighed igen, den forbedrer blodcirkulationen og hjælper således blodkarsystemet med at bringe ilt og næringsstoffer til celler, væv og de indre organer.

Massage nedbryder affaldsstoffer, der er ophobet i muskler og medvirker samtidig til at opløse og fjerne dem – ligesom massage påvirker lymfesystemet positivt.

Massage er modgift mod stress og de stress-relaterede sygdomme, kroppen udsættes for.

Massage gendanner den energi, der er blevet brugt, krop, sind og sjæl falder til ro, og vores helheds fornemmelse genoprettes.

Berøring er sundt og sågar livsnødvendig.

Undersøgelser viser, at vi kan nå en dybere afslapning under massage end under søvn.